Jeg er født den 14 august 1959.
I en alder af 8 år startede min interresse for musik, hvor jeg fik undervisning i trommespil ved FDF Nykøbing Mors. Jeg begyndte selv at undervise i FDF som 12 årig ung dreng.
I 1974 kom jeg med i det første orkester, nemlig “SOUND 73” som havde bopæl i Vestervig. Vi var 4 drenge og en pige alle fra Sydthy. I starten kørte min far mig når vi skulle øve og ud at spille, men vi fik hurtigt en del jobs og købte en gammel transit hvor vi alle kunne være, hvis vi sad i lag…
1976 skulle Kuno Frost og jeg “lige” spille et sommerjob på Hotel Hanstholm, vi spillede 6 dage i hver uge i hele sommeren, men Hotellets Direktør Karsten Jensen, ville gerne have os som fast husorkester og sådan blev det til nogle super dejlige år som duo.
Sidst på året 1979 kom jeg med i bandet “Midnight” et 5 mands orkester. Hvor vi spillede hele danmark tyndt. Det var dengang der rigtig var gang i ballerne rundt omkring i landet og hvor musikerne spillede uden playback og midifiler. Det var en tid jeg personlig håber og tror er på vej tilbage.
1983 var året hvor jeg tog et sabbat år, kun med enkelte afløser jobs. Derfra og frem til 1998 spillede jeg en del med Jens Peter Knudsen som Duo, og som afløser i forskellige sammenhænge. Bl.a. 9 mdr. i “Donkeys” hvor vi spillede en del sammen med Keld og Hilda Heick. I den periode underviste jeg også i forskellige garder, bl.a. Morsø Pigegarde, Brovst Pigegarde, Thisted Garden, Skive Pigegarde.
1998 var året hvor “Matadors” blev startet. Vi bestod af Mads Hove Jeppesen, Hans Ravn, Jens Peter Knudsen og undertegnede. Vi spillede til store firmafester og halballer, ja næsten alle der ville have fest kunne vi spille for. Vi havde også en del Country jobs, hvor vi kun spillede country musik.
December 2002 blev orkesteret “nedlagt” det vil sige at Jens Peter og Mads fortsatte som Duoen Matadors.
2003 startede vi Drengene “De gamle drenge fra Thy” bestående af Kuno Frost, Leif Grønkjær og undertegnede.